
Indlæser
Torsdag d. 13. oktober 2022 kl. 08:00 til 18:00
Tirsdag d. 4. oktober 2022 kl. 11:30
Bustur Bustur
Efter opsamling hygger vi os med morgenkaffe og et rundstykke, inden vi ankommer til Helsingør, hvor vi besøger Kronborg Slot og får en guidet rundvisning.
Kronborg slot - hvortil Shakespeare henlagde Hamlet, og i hvis kasematter Holger Danske sover - var færdigbygget i 1585. Bygherren var Frederik II. Med den enestående beliggenhed ud til Øresund, rummer det bl.a. Nordeuropas største riddersal (62 x 12 m), kongens og dronningens kamre, rigsrådssalen, dronningens galleri og slotskirken.
Efter besøget på Kronborg tager vi en sejltur på Øresund, Vi går ombord på færgen,
(alle får en landgangsbillet), og op i restauranten og nyder færgens buffet (drikkevarer for egen regning). Når skibet lægger til havn igen efter 2 dobbeltture går vi i land. (Bussen sætter os af og samler op lige neden for landgangstrappen).
Omkring kl. 14.20 er vi på landjorden igen, og besøger Søfartsmuseet, her går vi selv rundt og udforsker museet. Besøget slutter med eftermiddagskaffe og kage. Kl. 16.30 kører vi hjem.
Oplevelsen af dette unikke museum begynder allerede før man træder ind i bygningen. Følg de skrånende broer ned i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet og træder ind i det underjordisk museum.
Her møder vi en farverig verden, med stribevis af udstillinger, der fortæller om Danmark, som en af verdens førende søfartsnationer i fortid og nutid.
Vi skal være min 50 og max 65 gæster, så først til mølle ……..
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto