Indlæser
Cabaret-portrættet med Jeppe Aakjær sange
Dato og tid
Torsdag d. 4. november 2021 kl. 14:00 til 16:30
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 3. november 2021 kl. 12:00
Sted
Solrød Aktivitets-og Frivilligcenter,
Solrød Center 85,
2680 Solrød Strand
Solrød Aktivitets-og Frivilligcenter
Solrød Center 85
2680 Solrød Strand
Cabaret-portrættet med Jeppe Aakjær sange
Arrangementsbeskrivelse
Vi skal opleve det kunstneriske hold Allan Høier som sanger og fortæller og Erik Axel Wessberg som guitarist i Bo Skødebjergs instruktion. De fremfører Aakjærs sange smukt, ukunstlet og ligefremt – nogle som solosang og nogle som fællessang.
Imellem sangene vil de fortælle anekdoter om Aakjær og læse småbidder af hans selvbiografi og andre tekster.
Et cabaret-portræt af Jeppe Aakjær, hans sange og en verden, vi dårligt kan genkende. Jeppe Aakjær er en af vores største forfattere og digtere og er i dag mest kendt for en række smukke og naturlyriske danske sange som Jeg bærer med smil min byrde - Ole sad på en knold og sang - Jeg er havren - Stille, hjerte, sol går ned og Nu er dagen fuld af sang. En helt særlig popularitet har også den jyske gendigtning Skuld gammel venskab rejn forgo og så naturligvis hans måske allermest kendte sang: Jens Vejmand, der viser hans sociale indignation. Det er ikke uden grund, at Jeppe Aakjær er den, der har tredjeflest sange optaget i Højskolesangbogen.
I forestillingen er ’Manden med Leen’ – en galgenhumoristisk charmetrold - dukket op i gården Jenle’s have for at høste Jeppe Aakjær. Inden leen kommer i brug, får Aakjær dog gennemtrumfet, at han må lade sit liv passere revu – og han synger og fortæller sin egen og dermed også tidens historie.
Cabaret-portrættet er sammensat af Jeppe Aakjærs fortællinger, selvbiografi og ikke mindst hans fantastiske sange.
Det kunstneriske hold bag forestillingen er det samme som på de to cabaret-succes’er BENNY og HALFDAN: Allan Høier som sanger og fortæller og Erik Axel Wessberg som guitarist i Bo Skødebjergs instruktion.
Der er en pause i foredraget, hvor der bliver serveret kaffe og kage.
Der kan købes øl og vand
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.