Livsglæde HELE livet – også for mænd

Torsdag  19/2 kl. 14.00

 

Et oplysningsforedrag om kvinder og mænds forskellige reaktioner i livskriser

Reagerer mænd forskelligt fra kvinder når de mister deres ægtefælle? Hvad sker der med hverdagen? - og kan man holde ud kun at leve af medister? Det spørger Michael Wichmann Pedersen om i sit nye foredrag.

 

Trivslen i seniorlivet er truet!

Foredraget handler om kønnenes trivsel i seniorlivet – eller mangel på samme –for trivslen i seniorlivet er truet! Især når man rammes af sorg. Her er det vigtigt at forebygge depression og finde tilbage til livsglæden. Ellers mister man nemt nogle af de bedste år i sin pensionstilværelse, og dem skal vi passe på!

 

Kvinder, mænd og fællesskab

På både godt og ondt er der forskel på kvinder og mænds reaktioner i livskriser, men måske kan vi lære lidt af hinanden? – og måske kan vi hjælpe hinanden i foreningernes fællesskab?

 

Med gribende fortællinger stopper Michael op ved spørgsmål som:

• Den gode sorgproces - findes den?

• Hvad kan kvinder og mænd lære af hinanden om at håndtere følelser?

• Hvad kan vi gøre for at få flere – specielt mænd - med i fællesskabet?

 

Med psykiatrisk uddannelse og erfaring har Michael en praktisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til livet, der har hjulpet mange mennesker, såvel foredragstilhørere som privatklienter.

 

Medbring egen kop
til Kaffe & Kage

Tilmelding inden 15. januar

PRIS :   Medlem :  25,- kr. incl gebyr

       Gæstebillet :  75,- kr. incl gebyr

Håber vi ses til et spændende, men ikke mindst rigtig vigtigt, foredrag!